tirsdag den 7. oktober 2008

NØØØØJ - endnu en tidsrøver!

Jeg fik ikke set på sidste uges opgave før nu. HAR gjort denne uges vil jeg lige skynde mig at skrive til Team Support - se nedenfor. Men det der StumbleUpon er da fantastisk! Jeg spotter en tidsrøver af format og er faktisk helt flov over at have brugt arbejdstiden på det, selvom jeg efterrationaliserer for fuld kraft, når jeg fortæller mig selv, at den tid jeg bruger, kommer Olivia til gode (fra spørgetjenesten Spørg Olivia). Ergo må jeg liiiige kigge lidt mere på StumbleUpon. Har derfor ikke tid at skrive mere!

Husk mælken - og et par kontakter

Lige umiddelbart synes jeg basen lyder besnærende. Som en af dem, der ønsker hjemmearbejdsplads så jeg kl. møg om natten kan se hvilke opgaver, der ligger til mig næste dag, synes jeg, det lyder supergodt med et program, jeg kan se hjemmefra.
Problemet er, at det så er endnu et sted, jeg skal huske kode på, logge på, opdatere og rette mig efter.
Jeg kan se fordelen i projekter, der kommer. I sær fordi palmpilots og outlook tager sig af de bundne hverdagsopgaver så at sige. Til projekter lyder det besnærende, at alle kan se, hvad der skal gøres i forløbet. På den facon har hver projektdeltager en mulighed for at tage større ejerskab. Hvor var denne base, da jeg gik på Biblioteksskolen? Desuden er det vist et perfekt sted til de frivillige projekter jeg roder mig ud i på privatplan.
Så point til stedet. Nu vil jeg bare gerne have nogle kontakter! Det er lidt ligesom at starte på Facebook! Hvor er I?

torsdag den 18. september 2008

Er der 12 trin i afvænningen af Facebook?

Jeg måtte lige synke en gang, da jeg så, hvad udfordringen var denne uge. Faktum er, at jeg er "afholdende facebooker" lige så vel, som der er ædru alkoholikere. Man bliver aldrig helbredt - 1 dag ad gangen - ring til en ven hvis trangen bliver for stor osv. Øj. Så denne udfordring var lidt som at stille et duftende glas spiritus hen foran en alkoholiker. I går blev min hotmail så virusbefængt og har sendt en meddelelse til alle i mine Kontakter. Sagen er afgjort: Jeg facebooker fra nu af.
Har dog ikke uploadet noget billede. Der kommer vist ikke den dag, hvor jeg tænker: I dag er mit udseende godt nok til at kunne vise hele kloden.....
Men jeg kan da uploade Syng under Bruseren logoet.....eller andre projekter.
Facebook har hjulpet mig med at få kontakt til folk, jeg ikke har snakket med over 20 år. Både i indland og udland. Det er en lækker fornemmelse. Hvad er chancen ellers for, at man falder over de venner, der flyttede til USA eller de mennesker, som man mødte i en lufthavn og julekortede med den gang postvæsenet betød noget? Herligt. Sjovt nok kontaktes jeg mest af venners nu voksne børn.....øh, jeg synes ellers ikke, det er mig der bliver ældre.....
Jeg forudser mangen en nat med blodsprængte øjne og bare liiiiiige endnu en hilsen eller endnu en gruppe.
Jeg foreslår Team Support allerede nu udarbejder 12 trin medarbejderne på FKB kan benytte, når det står værst til. Om ikke andet i en Facebook-gruppe....?

torsdag den 11. september 2008

Tak for hjælpen

Har gjort tre ting:
Ændret navn på bloggen
Indset jeg ikke havde skrevet etiket på første indlæg i denne omgang
Snakket med Team Support om, hvordan man i alverden får folk omvendt til at benytte Googledocs som redskab i projekter.
Må finde indre pædagog(der er langt til hende) og den indre diktator(hun er knap så langt væk) og forberede visningen og alle argumenterne
Tak for hjælpen, gutter

EEEEEEEEEEEEEEEEElsker Googledocs!

Så er vi på den igen. Ting der skal gøres, et panel der skal smøres osv. Herligt.
Jeg vil nu sige at jeg er en stor ynder af Google Docs. Mangler endnu at kaste mig ud i spreadsheet men det er nu mere fordi jeg ved økonomi forstår et minus på kassekreditten. Googledocs styrer. Efter min mening bør alle projekter laves i det regi. Har skumle planer med holdet til et stort projekt jeg skal være tovholder for..........de skal omvendes.
Mit største problem lige nu er nu mere at jeg skal have fundet et andet navn på min blog....omend Godthåbsvejen er en del af mig.

mandag den 26. maj 2008

På den igen

Jeg har lige oplevet at skrive på, hvad jeg troede var egen blog - og udgive det på den nye 23 ting du som børnebibliotekar må og skal vide må og skal kende i år 2008. Øh, skal man så starte forfra på 23 ting, når man laver sådan en brøler?
Jeg skal åbenbart have pisken lige i nakken, før jeg får taget mig sammen til at fifle med andet end Spørg Olivia Jeg er således kun kommet til at checke den sejes tøs seneste svar :-) Hun er da bare elskelig hende Olivia.

søndag den 2. marts 2008

Pres, stress og ahaoplevelser

Nåede det lige......der er lidt under en time til uge 10!
Er faktisk glad for ikke at skulle have det her pres over mig i endnu flere uger......indtil jeg starter på 23 ting for børn! :-) Har overvejet om jeg har masochistiske tilbøjeligheder.....
23 ting har været som at drøne ned af motorvejen med 400 km i timen - og i mit tilfælde alligevel konstant forsinket. Undervejs har jeg set en masse spændende frakørsler, jeg godt ville have kigget nærmere på. Da jeg oftest sidder i udlånet i arbejdstiden, har jeg måtte sande, at jeg ikke kan koncentrere mig om at tillære mig nye ting, mens jeg bliver afbrudt hele tiden. Jeg måtte derfor gøre det hjemmefra i min fritid - og 23 ting har derfor været i skarp konkurrence med alle de andre ting, jeg også liiiige skal gøre. Ville jeg have undværet det? Nej. Ville jeg gøre det igen? JA! Jeg vil have mere! Hvor er der flere sjove ting almindelige mennesker benytter sig af, og som jeg skal tillære mig? Får ikke gjort noget ved det, hvis jeg ikke er tvunget til det.
Det har garanteret været dødhårdt for Team Support. Tak til jer dejlige mennesker som har hjulpet en absolut "teknisk udfordret" person som mig. Tak fordi I har ringet tilbage, når I kunne se på mine mails, at det var lige ved, at jeg smed PCen ud af vinduet. I styrer!
Uagtet alle de spændende ting jeg har stiftet bekendtskab med er det stadig BLOGGEN og bloggeriet, der er min favorit. ELSKER den mulighed. Derudover er det Gmailchatten og GoogleDocs, der er det fedeste redskab. Og selvom jeg endnu ikke ved noget nok til at kunne udbygge min lille Wiki, kan jeg forudse et lidenskabeligt forhold til den. Desuden synes jeg, vi skal skynde os at komme i gang med en lokalhistorisk Wiki som Anette Thede foreslår.
Tak for kampen, guys. Jeg ser frem til, at der er nye 23 ting næste vinter? Aftenerne er så mørke og så kolde....hvad er det lige man siger om livslang læring? Nårh, ja: at den er livslang! Ser frem til mere guf af den art her.

For os i P1 alderen.......

Elsker muligheden for at høre alle de programmer jeg aldrig ellers får hørt. Er efterhånden kommet i P1-alderen og går glip af de interessante programmer ved at have et liv! Det er måske strengt nok sagt, men jeg arbejder til hverdag og søndag går det løs med aktiviteter med familie og venner. Hvem har tid til at høre radio? Nu kan jeg vælge og har det meget bedre med snak i ørene end musik. Nu mangler jeg bare liiige et par ekstra timer i døgnet til at lytte til det jeg gerne vil. Til hvem indgiver jeg en ansøgning?

Overvejer psykologhjælp til drengene

Med fare for at drive mine børn til at begå Harakiri, oprettede jeg mig som bruger af You Tube. Tænk, ikke en gang det, kan ungerne have i fred. Det er strengt med en mor, der tror, hun skal være hip med de hippe! Holder lav profil et stykke tid og snakker IKKE om mine oplevelser på det site....noget skal ungerne da have lov at have for dem selv.

Hvor har Google Doc været hele mit liv?

Har arbejdet i Google Docs i forbindelse med De Flyvende Kufferter. Sej feature - men oplever problemer hvis flere er inde at redigere. Der er åbenbart også problemer for enkelte man deler med. Men Ih, hvor er det fedt at kunne arbejde med kollegerne i samme dokument, selvom vi sidder på filial og Moderskib. Hvor var den mulighed da vi skrev vores DBopgave? Er født en smule for tidligt kan jeg så konstatere. Google styrer og jeg overgiver mig gerne til dets regeren.

Wiki er hot!

Ja, ikke lige min lille wiki, da det stadig er en prøve, og jeg halser afsted for at få gjort resten af tingene. Så lige nu er den ret sløj, men selve Wikibegrebet er hot. Oplevede dog total handlingslammelse, da jeg rent faktisk ikke synes, jeg ved noget om noget som helst - og det er da vildt skræmmende at skulle udstille sin uvidenhed i sådan et univers. Men det må jeg - måske sammen med en terapeut(?) arbejde på :-)

lørdag den 19. januar 2008

Ser min blog stor ud i det her?

Er ved at indtage Technoratis lækre legeplads, men fylder åbenbart for meget. Hver gang jeg - på godt dansk - skal "claime" min blog, får jeg en fejlmeddelelse. Den sidste gang var de nu meget sjove. Der står: Doh - The Technorati Monster escaped again. We´re scouring the blogosphere attempting to find it! Back in a flash!
Men det kan selvfølgelig være en nem måde at sige, at de er ved at drikke kaffe og ikke vil forstyrres. Jeg prøver igen senere

BNG er jo bare lækker (for at blive ved det lækre fra forrige opgave)

Jamen, jeg ved jo, den er der - og jeg bruger den...men for sjældent. Når jeg skal tænke over hvilken kategori mit ønske har.....bliver jeg handlingslammet, og så er det nemmere at google det eller se i DUDA. Nu er det ofte børnesider jeg skal have fat i - men så er der jo alt lovstoffet....som altid er en smule nervepirrende for mig at finde. Jeg gav mig selv opgaven at finde noget om den nye Arvelov, da der har været en del om dette - og det gode er jo, at man bliver mindet om Bibliotekernes Juraport. Den havde jeg faktisk glemt. Velsignet være de flittige mennesker der knokler med at indeksere disse links. Lige netop Arveloven er nemmere at finde ved at gå direkte i Retsinformation - men sikke en masse interessante sideveje, man kan komme ned af, mens man kigger i BNG. :-)

Hvem vil danne en Vistahadegruppe med mig?

Jeg er vild med konceptet i Del.icio.us. Det er faktisk det, jeg har brugt min hotmail som. Og det gik fint på arbejdspcerne. Der kan jeg jo bare ikke lige lege, så jeg ville gøre det på egen bærbare......og har så Vista istedet for XP. Så den lille sjove opgave har taget oceaner af tid, da Vista laver rav i den. Skal nu finde hyperlink og flytte de to tags hen ved siden af de andre hver gang, jeg åbner en ny Explorer. Gates: Det er en ommer. Men Del.icio.us er bare lækker (er det kun mig, der bliver lækkersulten af at sige det navn?)

mandag den 7. januar 2008

Det kan da ikke være rigtigt, at man skal læse manualen!

Fik endelig vendt tilbage til det med at downloade musikken. Kom ind i Netmusik.dk - som jeg jo har henvist til utallige gange i arbejdsmæssige sammenhænge. Det gik også ok. Jeg kunne nu godt ønske mig nogle flere forslag, men jeg regner med, at folk normalt ved, hvad de går efter. Det er vist kun mig, der ikke aner, hvad den musik, jeg kan holde ud at høre, rent faktisk hedder.....men det snakker vi ikke om her. Typisk mig skulle jeg alligevel have Manden til at hjælpe mig med at finde det downloadede - troede jeg kunne smutte sangene over på mp3afspilleren med det samme - hvad skal jeg dog bruge 140 mb musik til på min PC? Må jeg være fri - nej, det måtte jeg jo så ikke. Manden hjalp - og da jeg atter var clueless, hjalp han igen med at få noget af det over på Mp3eren.......det viste sig, at de fleste af numrene var "digital licensed", så det måtte jeg ikke få over til dimsen. Alt i alt tog det vildt langt tid og jeg må indrømme, jeg aldrig igen vil bruge så langt tid på at få støj i ørene. Jeg tror, jeg kaster mig over en bog istedet. Er allerede vildt irriteret på det musik, jeg lige har fået i maskinen. Jeg kan ikke lide det - troede det var noget andet end det, det er :-) Jeg må have downloadet efter komponist i stedet for udøver, da jeg ikke aner, hvem kunstnerne, der nu larmer i mine ører er. Netmusik er god nok - jeg har fem udlån tilbage...i hvor langt tid holder den status? Må have opdateret min viden om den service. Status er altså nu, at jeg har en harddisk, der har en masse musik på, jeg ikke vil høre, få udlån på Netmusikken tilbage og en del musik på Mp3eren, jeg allerede synes er møgirriterende.
Orv, ja det her med at starte, stoppe og finde rundt i mp3eren er jo et kapitel for sig selv - og det kan da ikke være rigtigt, at man skal læse manualen for at finde ud af det, vel? Livet er for kort til den slags. Tror, jeg pudser teenagerne på afspilleren - så kan de finde ud af det og vise mig det. Godt man har en hjemmelavet backingruppe - og de vil elske at erhverve håneretten så let!

lørdag den 5. januar 2008

Hvorfor tror du, at du kan blive bibliotekar?

Så lige en strimmel af en film forleden, hvor en ung mand blev spurgt om dette. Hvordan ville optaget se ud på Biblioteksskolen, hvis man gik seriøst til værks og spurgte ansøgerne dette, inden de fik lov at betræde de gamle fabrikshaller? Hæ!
Men egentligt tror jeg, spørgsmålet både er sundt og relevant at stille sig selv - og hinanden i ens afdeling. Og består afdelingen af flere faggrupper kan spørgsmålet lyde: Hvorfor tror du, at du kan arbejde på et bibliotek? Se, der er basis for en god dikussion på en Personaledag! Hermed et forvarsel til kollegerne!:-)

tirsdag den 1. januar 2008

Opdateret, parat, readytogo!

Det holdt hårdt! Jeg har været håbløst bagud med 23 ting - og kommer nok bagud igen da jeg simpelthen ikke har ro på en almindelig arbejdsdag til at sætte mig ind i finurlighederne. Men ih, hvor det dog letter at være en smule med.....omend forståelsen måske halter en del i de forskellige ting. Jeg har det med 23 ting, som om jeg ræser ned ad Motorvejen(kører selvfølgelig aldrig for stærkt!)og på vejen ser en masse interessante afkørsler, jeg gerne vil udforske mere......men der er ikke tid, da jeg skal være et andet sted for fem minutter siden.....holder den følelse monstro nogensinde op?

LibraryThing igen-igen

Når nu Netmusikken er nede vil jeg lige prøve det her med LibraryThing igen.Som nævnt længere nede på siden, er der desværre ikke forsider til en del af mine yndlings, da de er danske.


Det her er jo hamrende sjovt!

Klar til at låne musik

Deezer er en positiv lille overraskelse med gode vibes! Har godt nok henvist til den i arbejdssammenhæng, men da jeg elsker stilhed - en sjælden forekommen ting i denne familie, så har jeg ikke lige gået ind og lavet playliste selv. Kan nu heller aldrig huske hvad de forskellige kunstnere hedder.......
Fik installeret programmet for Zen Creative - og skal nu til at downloade musik. Det kan jeg godt forestille mig, jeg kan lave rod i - men lad os prøve. Det næste er Mp3-bøger - så kan jeg ligesom være med. Netmusikken var nede, da jeg skulle til at låne......Jeg prøver en anden dag:-)
Tilsidst: Forklar mig lige, hvem der har oceaner af tid - eller ro - til at holde sig a jour med alt dette? Jeg er imponeret.

Hm, hvordan kommer man videre?

Jeg håber, jeg er bedre til at styre mit liv IRL. Jeg har fået logget mig ud inden jeg fandt ud af at komme nogen vegne......må se på det her på et tidspunkt mit hovede er en smule mere med.

Det kniber med at gå lige!

Så er det tid at joine Second Life. Jeg må sige, at min talje på min avatar er noget pænere end IRL. Det er jeg ganske godt tilfreds med. Til gengæld går det ud mit pænere jeg, at jeg er utroligt dårlig til det her med at gå=styre piletaster i en alternativ verden. Det er lige det her, der er grunden til, at mine børn fyrede mig som medspiller i deres utallige PCspil. Kristina Henhouse(!)kan ikke gå lige - og nej, det er ikke fordi, det er dagen efter Nytår, da hun kom til. Til gengæld har hun det sjovt med at flyve - omend hun ikke kunne ramme udgangen - eller indgangen til Avatar Island, så hun vaklede fra side til side hen mod Velkomstkomiteen! Søreme en pinlig måde at møde nye mennesker på! Nu skal vi bare have proppet lånerne ind Second Life - så kører det!

Hvad IT må slås med :-)



Det kan være, jeg ikke fatter, hvad jeg laver - men sjovt er det da at gennemgå de forskellige pods og de mulige videoer. SIKKE en masse tid, jeg ikke har, men jeg bruger alligevel :-) Må dog sige, at jeg ikke kan gennemføre dette i udlånet og derfor leger med det her hjemmefra. Here goes!
Videoen jeg valgte, har jeg længe ville sende til Kim fra IT. Jeg føler med dig, Kim. Tak for tålmodigheden!

Hvordan får man sit bibliotek på bloggen?

Æv. Nu gik det ellers lige så godt. Jeg har sat bøger ind i mit Bibliotek på LibraryThing. Det var ret sjovt. Desværre er de bøger, jeg er vild med, danske og endnu ikke til at finde med forsider. Men det kommer vel. Jeg har forsøgt at få dem på bloggen - men løber sur i det her med at kopiere html-koden. Var ved at sætte den ind under indstillinger i skabelon men det var vist ikke det rigtige sted. Hvordan gør man det?

I år.......

Jeg bryder mig ikke om nytårsforsætter. Jeg mangler at kunne følge logikken med at love sig selv noget man lige så godt kunne gå i gang med den 5. juni istedet. Så da jeg kastede mig over 23 ting Nytårsaften var det ikke fordi jeg havde sat mig som mål at blive uptodate med 23 ting inden Nytår - heldigvis for jeg har været det meste af aftenen om at få has på Flickr. Jeg kan godt se det sjove - og jeg vil gerne lege lidt mere med det, men skal lige bruge en masse tid. Det sidste her med at få billedet på bloggen via Flickr ved jeg bare stadig ikke hvordan det lykkes! Det var det rene magi!
Godt nytår!

Cirkelopstilling på Godthåbsvejen

Efter at vores yndlingsafdeling - betjentene - havde sat hjul på krybberne susede vi rundt med dem i bedste Holiday on ice-stil. Hver måned en ny opstilling....Dette var et af mine yndlingsopstillinger.