tirsdag den 7. oktober 2008

NØØØØJ - endnu en tidsrøver!

Jeg fik ikke set på sidste uges opgave før nu. HAR gjort denne uges vil jeg lige skynde mig at skrive til Team Support - se nedenfor. Men det der StumbleUpon er da fantastisk! Jeg spotter en tidsrøver af format og er faktisk helt flov over at have brugt arbejdstiden på det, selvom jeg efterrationaliserer for fuld kraft, når jeg fortæller mig selv, at den tid jeg bruger, kommer Olivia til gode (fra spørgetjenesten Spørg Olivia). Ergo må jeg liiiige kigge lidt mere på StumbleUpon. Har derfor ikke tid at skrive mere!

Husk mælken - og et par kontakter

Lige umiddelbart synes jeg basen lyder besnærende. Som en af dem, der ønsker hjemmearbejdsplads så jeg kl. møg om natten kan se hvilke opgaver, der ligger til mig næste dag, synes jeg, det lyder supergodt med et program, jeg kan se hjemmefra.
Problemet er, at det så er endnu et sted, jeg skal huske kode på, logge på, opdatere og rette mig efter.
Jeg kan se fordelen i projekter, der kommer. I sær fordi palmpilots og outlook tager sig af de bundne hverdagsopgaver så at sige. Til projekter lyder det besnærende, at alle kan se, hvad der skal gøres i forløbet. På den facon har hver projektdeltager en mulighed for at tage større ejerskab. Hvor var denne base, da jeg gik på Biblioteksskolen? Desuden er det vist et perfekt sted til de frivillige projekter jeg roder mig ud i på privatplan.
Så point til stedet. Nu vil jeg bare gerne have nogle kontakter! Det er lidt ligesom at starte på Facebook! Hvor er I?

torsdag den 18. september 2008

Er der 12 trin i afvænningen af Facebook?

Jeg måtte lige synke en gang, da jeg så, hvad udfordringen var denne uge. Faktum er, at jeg er "afholdende facebooker" lige så vel, som der er ædru alkoholikere. Man bliver aldrig helbredt - 1 dag ad gangen - ring til en ven hvis trangen bliver for stor osv. Øj. Så denne udfordring var lidt som at stille et duftende glas spiritus hen foran en alkoholiker. I går blev min hotmail så virusbefængt og har sendt en meddelelse til alle i mine Kontakter. Sagen er afgjort: Jeg facebooker fra nu af.
Har dog ikke uploadet noget billede. Der kommer vist ikke den dag, hvor jeg tænker: I dag er mit udseende godt nok til at kunne vise hele kloden.....
Men jeg kan da uploade Syng under Bruseren logoet.....eller andre projekter.
Facebook har hjulpet mig med at få kontakt til folk, jeg ikke har snakket med over 20 år. Både i indland og udland. Det er en lækker fornemmelse. Hvad er chancen ellers for, at man falder over de venner, der flyttede til USA eller de mennesker, som man mødte i en lufthavn og julekortede med den gang postvæsenet betød noget? Herligt. Sjovt nok kontaktes jeg mest af venners nu voksne børn.....øh, jeg synes ellers ikke, det er mig der bliver ældre.....
Jeg forudser mangen en nat med blodsprængte øjne og bare liiiiiige endnu en hilsen eller endnu en gruppe.
Jeg foreslår Team Support allerede nu udarbejder 12 trin medarbejderne på FKB kan benytte, når det står værst til. Om ikke andet i en Facebook-gruppe....?

torsdag den 11. september 2008

Tak for hjælpen

Har gjort tre ting:
Ændret navn på bloggen
Indset jeg ikke havde skrevet etiket på første indlæg i denne omgang
Snakket med Team Support om, hvordan man i alverden får folk omvendt til at benytte Googledocs som redskab i projekter.
Må finde indre pædagog(der er langt til hende) og den indre diktator(hun er knap så langt væk) og forberede visningen og alle argumenterne
Tak for hjælpen, gutter

EEEEEEEEEEEEEEEEElsker Googledocs!

Så er vi på den igen. Ting der skal gøres, et panel der skal smøres osv. Herligt.
Jeg vil nu sige at jeg er en stor ynder af Google Docs. Mangler endnu at kaste mig ud i spreadsheet men det er nu mere fordi jeg ved økonomi forstår et minus på kassekreditten. Googledocs styrer. Efter min mening bør alle projekter laves i det regi. Har skumle planer med holdet til et stort projekt jeg skal være tovholder for..........de skal omvendes.
Mit største problem lige nu er nu mere at jeg skal have fundet et andet navn på min blog....omend Godthåbsvejen er en del af mig.

mandag den 26. maj 2008

På den igen

Jeg har lige oplevet at skrive på, hvad jeg troede var egen blog - og udgive det på den nye 23 ting du som børnebibliotekar må og skal vide må og skal kende i år 2008. Øh, skal man så starte forfra på 23 ting, når man laver sådan en brøler?
Jeg skal åbenbart have pisken lige i nakken, før jeg får taget mig sammen til at fifle med andet end Spørg Olivia Jeg er således kun kommet til at checke den sejes tøs seneste svar :-) Hun er da bare elskelig hende Olivia.

søndag den 2. marts 2008

Pres, stress og ahaoplevelser

Nåede det lige......der er lidt under en time til uge 10!
Er faktisk glad for ikke at skulle have det her pres over mig i endnu flere uger......indtil jeg starter på 23 ting for børn! :-) Har overvejet om jeg har masochistiske tilbøjeligheder.....
23 ting har været som at drøne ned af motorvejen med 400 km i timen - og i mit tilfælde alligevel konstant forsinket. Undervejs har jeg set en masse spændende frakørsler, jeg godt ville have kigget nærmere på. Da jeg oftest sidder i udlånet i arbejdstiden, har jeg måtte sande, at jeg ikke kan koncentrere mig om at tillære mig nye ting, mens jeg bliver afbrudt hele tiden. Jeg måtte derfor gøre det hjemmefra i min fritid - og 23 ting har derfor været i skarp konkurrence med alle de andre ting, jeg også liiiige skal gøre. Ville jeg have undværet det? Nej. Ville jeg gøre det igen? JA! Jeg vil have mere! Hvor er der flere sjove ting almindelige mennesker benytter sig af, og som jeg skal tillære mig? Får ikke gjort noget ved det, hvis jeg ikke er tvunget til det.
Det har garanteret været dødhårdt for Team Support. Tak til jer dejlige mennesker som har hjulpet en absolut "teknisk udfordret" person som mig. Tak fordi I har ringet tilbage, når I kunne se på mine mails, at det var lige ved, at jeg smed PCen ud af vinduet. I styrer!
Uagtet alle de spændende ting jeg har stiftet bekendtskab med er det stadig BLOGGEN og bloggeriet, der er min favorit. ELSKER den mulighed. Derudover er det Gmailchatten og GoogleDocs, der er det fedeste redskab. Og selvom jeg endnu ikke ved noget nok til at kunne udbygge min lille Wiki, kan jeg forudse et lidenskabeligt forhold til den. Desuden synes jeg, vi skal skynde os at komme i gang med en lokalhistorisk Wiki som Anette Thede foreslår.
Tak for kampen, guys. Jeg ser frem til, at der er nye 23 ting næste vinter? Aftenerne er så mørke og så kolde....hvad er det lige man siger om livslang læring? Nårh, ja: at den er livslang! Ser frem til mere guf af den art her.