onsdag den 7. november 2007

Hvor blev diskussionen af?

Jeg undrer mig en smule.
Jeg har lige talt med endnu en borger, der ikke kan forstå, at vedkommende ikke automatisk er indskrevet som låner, blot hun har sit gule sygesikringsbevis. Det er ikke så meget det, at de tror, de er født ind i vores base - hvor skal man vide, hvordan proceduren foregår, hvis man ikke har brugt folkebiblioteket i mange år. Det der undrer mig er, at der i den tankegang ligger en accept af automatisk at være medlem af en kommunal klub, som folkebibliotekerne jo ret beset er. Hvis man tror, man er automatisk medlem - hvor er så alle de forargede borgere, der argumenterer for at komme "ud af vores base"?
I mine øjne er det slemt, at de ikke kommer, da ligegyldighed er værre end at være imod! Jeg savner en overordnet diskussion om berettigelsen af folkebiblioteket. Helst lige så passioneret som omkring 1920 - men uden en løftet pegefinger, tak.

1 kommentar:

Elisabeth sagde ...

Hej Kristina

Så prøver jeg igen. Jeg har lige siddet og skrevet en masse og glemmer at bekræfte ordene som man åbenbart skal når man skriver indlæg :O)

Jeg har ikke lige en kommentar til din diskusion, men til gengæld har jeg hørt jeres nødråb på Godthåbsvejen og skynder mig at komme jer til undsætning :O) Når I logger på jeres blog er der på forsiden nederst en masse valgmuligheder deri bland sprog. Klik på den og vælg Dansk. Bloggen vil fremover være på dansk. Jeg håber det er hjælp nok ellers træk i nødbremsen :O)