Jeg har lige været en smuttur til Firenze - for første gang - og styrede selvfølgelig mod samtlige biblioteker, jeg kunne komme i nærheden af. Det var forunderligt at se en by, der er resultat af primært 1 families overskud uagtet de forskellige fyrsters mere eller mindre skjulte dagsorden. Det slog mig, at her var en fysisk manifestation af en ledelses visioner. De kunne have brugt kræfterne på andet, men valgte bygningsværker inkl. biblioteker.
Vi lever i et overskudssamfund på mange områder. Hvilket mærke sætter vi i vores arbejde? Præger vi vores kolleger, vores politikere og ledelse? Har vi nogen indflydelse på de familier, vi servicerer - og er vi villige til at påtage os det ansvar, det er, at stå som eksperterne på visse felter? Vi bygger måske ikke bygninger, vi kan efterlade os, men er vi med til at bygge mennesker? Er det vores job at være det bløde sted at lande for børnefamilierne eller skal vi gå foran med lygterne? Kan vi begge dele?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Hej Kristina
Skønt at du kan stikke næsetippen op over hverdagens trivialiteter og have lidt udsyn.
Glæder mig til at læse flere pep-talks på bloggen.
K.h. Anette/PR
Tak, anette
Det er nu nok ret begrænset hvad jeg kan levere af filosofiske betragtninger - eller konkrete foreslag - men nogle gange slår ens oplevelser bare stærkt, ikke?
Kan slå stærkt? En lille ordskvalderkål i min kommentar - men jeg ser nu frem til at mine ivrigt bloggende kolleger kommer med deres bud på vores rolle her i livet :-)
Send en kommentar